Den Mystiske Virkelighed

Alex Riel

Center for Noetisk Livsfilosofi

Skriv ut denna artikel som PDF

To mysterier
Den fysiske verden tages almindeligvis for givet, som rammen for vores sysler i hverdagen, og mange vil mene, at det er den egentlige virkelighed. Det 20. århundredes fysik har dog vist, hvorledes den fysiske verden er et ubegribeligt mysterium, der overgår vores sprog og fatteevne.

Vores eksistens som levende og bevidste væsener er tilværelsens andet faktum, der er mindst lige så mystisk; men som oftest også tages for givet. Hvem er det der ser ud gennem dine øjne lige nu? Hvad er en oplevelse? Hvem oplever? Det er bevidsthedens mysterier.

Stiller man spørgsmål til den fysiske verden og bevidsthedens eksistens, åbner man op for tilværelsens mysterier og træder bevidst ind i den mystiske virkelighed. Livet i hverdagen bliver aldrig mere det samme, for rejsen ind i en større virkelighed er begyndt.

Materiens mysterium
Den mest præcise beskrivelse af den fysiske materie findes i kvantefysikken. Den fysiske verden består af kvanter (mindste kvantum energi), der kan være bølger og partikler, befinde sig flere steder samtidigt, og forblive forbundet på tværs af tid og rum. Kvanter kan opstå af det tilsyneladende tomme rum og forsvinde lige så flygtigt igen. Det viser sig at rummet (i atomet og i universet, altså overalt) ikke er tomt; men fyldt med en såkaldt potentiel eller virtuel energi. Denne såkaldte kvantevakuumsenergi kan bl.a. skubbe metalplader sammen, udvide universet, og er formentlig energikilden, der skabte Big Bang og hermed startede universet.

Den egentlige fysiske virkelighed er derfor dette energihav, hvorpå det fysiske univers kun er en midlertidig krusning af overlappende bølger, der opstår og forgår.

Man ved endnu ikke meget om dette energihav. Det fungerer ikke som en bølge i vandet med en definerbar retning og hastighed i tid og rum. Der er mere tale om et informationsrum af muligheder, der virker som en kreativ kilde, for den verden, vi ser omkring os.

De skjulte mysterier
Hvorfor interesserer mysterierne ikke mange mennesker i vores samfund? Hvorfor er der ingen formidling af dette i medierne?

Det er der flere grunde til, men én væsentlig årsag er, at man i den vestlige kultur ikke har nogen institutioner som samler og formidler videnskab og filosofi. Den vestlige kultur har ikke længere nogen naturfilosofisk institution. Inden for naturfilosofi interesserer man sig for, hvad naturen er, og ikke kun hvordan den virker. I et samfund uden naturfilosofiske institutioner bliver videnskab til teknologi og filosofi overflødigt. Videnskab bliver til nytte og filosofi bliver nytteløs. Mennesket har her løsrevet sig fra naturen og ser den som en nyttig ting.

Kvantefysikken viser derimod, at verden ikke er en stor ting, der består af mange mindre ting. Kvantefysikken indikerer, at verden er noget andet end en ting, og det er ikke lige til at forstå. Kvantefysikken siger dog ikke hvad verden er, men peger kun på mysteriet. Vi må selv forholde os til det.

Når mysterierne mistes
Da jeg sidste sommer gik gennem parken, hørte jeg en ung pige i teenageralderen sige til sine veninder: ,,Hvorfor skal jeg vide noget om atomer? Jeg kommer jo alligevel aldrig til at møde en.” Jeg gættede på at hun nok lige havde været til en kedelig eksamination i fysik eller kemi. Hun repræsenterede for mig en hel kultur, der på trods af velstand og viden, har mistet evnen og lysten til at undre sig over tilværelsens store spørgsmål. Det er egentlig ikke hendes skyld, for vores vidensinstitutioner formidler stadig viden om verden og mennesket, der beror på maskinopfattelsen. En opfattelse som kvantefysikken har tilbagevist (idet enkelte kvanter ikke fungerer via maskinelle årsags-virknings-relationer). Så længe maskinopfattelsen dominerer kulturens opfattelse af universet og menneske, vil kulturen være hypnotiseret af sansernes verden og mysteriet forbliver skjult. Menneskeheden har dog opdaget at verden ikke virker som en maskine, og med tiden kan det danne grundlag for nye naturopfattelser, hvor mennesket er forbundet med en større virkelighed.

Bevidsthedens mysterium
Bevidsthedens gåder er os så nære, at vi let kan overse dem. Vi lever hele livet i et indre landskab af oplevelser, og oplever, at der et noget, der oplever, hvilket vi kalder for jeget. Hverken jeget eller vores strøm af oplevelser, i form af tanker, følelser og forestillinger, findes i hjernens fysiske processer. Bevidsthed synes at være noget andet end hjerneprocesser. Der findes desuden eksempler på mennesker, der lider af væskeansamlinger i hovedet (hydrocefalus), og har mistet 85-95 % af deres hjernemasse, men alligevel formår at være velfungerende.

At bevidstheden er noget andet end hjernen, synes også at vise sig i den parapsykologiske forskning. Telepatiske forsøg med tankeoverføring er påvist i den såkaldte Ganzfelt-metode, med over 3000 forsøg på mange forskellige universiteter. Det samlede resultat viser, at mennesker kan overføre en mental repræsentation af fotografier eller videosekvenser til en anden person, der kan befinde sig overalt på kloden.

En mere ubevidst form for telepati er også påvist i en række forsøg flere steder i verden. Her befinder to personer sig i to forskellige rum, hvor man måler deres hjerneaktivitet via EEG (elektrisk måling af hjerneaktiviteten). Når den ene person lyses med en lygte i øjet, på tilfældigt valgte tidspunkter, da kan man registrere det elektrisk (via EEG) i begge personers hjerne. Deres hjernebølger reagerer samtidigt. I et nyt forsøg har man anbragt personer i en MRI-scanner, hvor man kan se, at områder i personernes visuelle cortex lyser op samtidigt, selvom de befinder sig i forskellige lokaler, når den ene person lyses i øjet. Det er dog kun den direkte modtager af lysglimtet, som er bevidst om dette. Personerne synes at være forbundet via ukendte kræfter i naturen. Det indikerer at menneskeheden er mentalt forbundet; men at vi blot ikke er opmærksomme på dette i hverdagen.

Hvorfor er dette ikke formidlet i nyhederne? Hvorfor har det ikke øjeblikkeligt medført nye større forsøg, der kan be-eller afkræfte dette?

Verdensmaskinen og fraværet af naturfilosofiske institutioner i den vestlige kultur er det ubevidste paradigme, som holder al dette skjult. Men til gengæld er der noget at finde, hvis man selv begynder at gå på opdagelse.

Mystik og videnskab
Mystikerne er betegnelsen for mennesker, der hævder at have viden om livets store spørgsmål, via deres eget indre bevidsthedsliv. Selvom der er divergerende opfattelser inden for denne tradition, så er et gennemgående tema, at verden primært er bevidsthed eller ånd. Gennem store traditioner såsom hinduisme, buddhisme og vestlig mystik, og frem til moderne retninger, som fx Martinus kosmologi, viser mystikerne os verdensbilleder, der på logiske måder kan rumme de nye videnskabelige opdagelser. De giver os et alternativ til verdensmaskinen. Mens naturvidenskaberne er eksperter i at måle og veje den ydre natur, så har man ingen forståelsesramme for bevidsthedens indre natur. Her er mystikerne eksperter. Det har den amerikanske parapsykolog Dean Radin taget udgangspunkt i, med henblik på at undersøge både bevidsthedens og materiens mysterier i et nyt forsøg.

Mystikerne påvirker kvanter
Et klassisk kvanteforsøg er dobbeltspalteeksperimentet, hvor kvanter opfører sig som partikler, når de skal gennem én spalte i et forsøg, men opfører sig som bølger, når der er to spalter åbne. Hvis man forsøger at se hvilken spalte kvanterne går igennem, forstyrrer man forsøget, og kvanterne opfører sig som partikler. Kvanter kan således være både partikler og bølger, og når man observerer dem i forsøgsopstillinger, kollapser de til partikler. Spørgsmålet er, om menneskers iagttagelse, dvs. deres bevidsthed, også kan påvirke forsøget og kollapse kvantebølgerne til partikler.

Amerikaneren Dean Radin samlede en lille gruppe af meditationsmestre, der havde dyrket meditation intens i det meste af deres liv, samt en anden gruppe, som kun havde mediteret uregelmæssigt i et par år. Dean Radin opstillede et dobbeltspalteeksperiment i et elektromagnetisk afskærmet rum og instruerede deltagerne til at forsøge at påvirke forsøget på bestemte tidspunkter. Hvis de kunne dette, ville kvanterne blive forstyrret og opføre sig som partikler i stedet for bølger. Meditationsmestrene kunne dette i nogen grad, men ikke de mere utrænede. Det er formentligt fordi, det er svært at fastholde et bevidsthedsfokus på det samme punkt i en forsøgsopstilling, uden at tankerne begynder at flyde hen på andre emner.

Fokus område

Mysteriernes virkninger
Dette forsøg har mange konsekvenser for vores opfattelse af bevidsthedens rolle i verden og er blot et eksempel på hvorledes ny naturfilosofisk forskning kan se dagens lys, hvis man ikke tager udgangspunkt i at verden er en død maskine.

Denne forbindelse, i mellem kvantefysikken og parapsykologien, kunne med tiden medfører et videnskabeligt og filosofisk behov for at skabe en ny naturfilosofi, hvor bevidstheden spiller en primær rolle. Mystikernes verdensbilleder ville i såfald blive relevante, som åndsvidenskabelige forskningsprogrammer.

Videnskaberne har viden om observationer og mystikerne ved meget om observatørens natur og evner. Hvis dette er rigtigt, så beror et fremtidigt verdensbillede på viden fra både mystikerne og videnskaberne, og hermed er virkeligheden ikke længere helt så mystisk. Selvom denne kulturelle udvikling nok tager længere tid, så er den nye naturfilosofiske forening af mystik og videnskab blevet tilgængelig for søgende mennesker. Nye meningsfulde verdensbilleder er hermed ved at blive født.

Alex Riel

Center for Noetisk Livsfilosofi

Email: noetisk@gmail.com

Kilder: Alex Riel: Mystik & Videnskab. Forlag1.dk 2009.