Kort om NCP X-AIONS
NCP X-AIONS: New Cosmic Paradigm with Advanced Institute of Ontological Principles and New Science, er en religiøst og politisk ubunden organisation, hvis virksomhed er helt fritstående og selvstændig.
Organisationens formål er at informere om Det Kosmiske Verdensbillede ud fra
Martinus Kosmologi og at forske i dens Ontologi og præsentere Ny Videnskab
- En Ny Virkelighedsforståelse - Et Nyt Paradigme
NCP X-AIONS repræsenterer den gren* af Martinus Kosmologi, der bygger broer til traditionel videnskab med fokus på menneskets og videnskabens store spørgsmål om Livet, Bevidstheden og Virkeligheden og som samtidigt dækker behovet for et Nyt Verdensbillede og en dybere virkelighetdsforståelse. Nævnte gren er speciellt repræsenteret ved Per Bruus-Jensens/PBJ omfattende arbejde og forfatterskab. PBJ, tidligere elev og samarbejdspartner til den danske intuitionsfilosof Martinus Thomsen (1890-1981).
* For yderligere information se neden: "Kort om De To Grene".
Baggrunden for og formålet med NCP X-AIONS er at fortsætte PBJs arbejde og at præsentere det Kosmiske Verdensbillede ud fra et ontologiskt perspektiv. Et arbejde og projekt der finder sted i tæt samarbejde med PBJ, og som er gjort muligt gennem hans omfattende og mangeårige undervisning af grundlæggerne af NCP X-AIONS.
The X-Research Project - NCP X-AIONS præsenterer X-Strukturen
X-Strukturen, signalementet - og analysen - af alt Liv ifølge Martinus Kosmologi
The X-Structure; the Basic Nature of Life and Existence
- Ontology of Consciousness and Reality
Kort om De To Grene
Martinus Kosmologi kendetegnes af to hovedretninger eller "grene", der taler til menneskers forskellige behov og præferencer.
I sit livs aften samlede Martinus sin produktion under fællesnavnet "Det Tredje Testamente". Dette værk ser umiddelbart ud til først og fremmest at rette sig mod det religiøst søgende menneske og giver religionernes indhold logiske forklaringer. Denne gren formidler m.a.o. en intellektualisering af religionernes budskaber med udgangspunkt i kristendommen. (Det faldt i samme forbindelse Martinus naturligt fortrinsvis at relatere sin kosmiske viden til kristendommen, idet denne kulturtradition spillede en rolle som det helt dominerende indslag i hans baggrund og opvækst i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.) Denne gren er hovedsageligt repræsenteret ved Martinus Institut i København, som også har fokus på at sikre og forvalte Martinus omfattende produktion.
Den anden gren repræsenteret ved Per Bruus-Jensen og NCP X-AIONS fokuserer på Ontologien i det Kosmiske Verdensbillede og bygger broer til naturvidenskaben. Martinus lagde selv grunden til denne gren og tilførte den yderligere vægt gennem sin specielle undervisning af Per Bruus-Jensen, han fik også opgaven at præcisere, systematisere og konkretisere den intuitive viden, som Martinus formidlede. Denne gren af Martinus Kosmologi tilstræber kort sagt at møde naturvidenskaben og på denne måde bidrage til udviklingen af en altomfattende Kosmisk Videnskab med tilhørende helhedssyn.
Det kan tilføjes, at mange inspireres af begge grene. De supplerer hinanden og hjælper os i vor udvikling fra "tro og uvidenhed" til "viden og indsigt" - og dermed også fra egoisme til altruisme.
Et Nyt Paradigme
Det Kosmiske Verdensbillede åbner dørene til En Større Virkelighed och giver svar på mange store og hidtil uløste gåder - eksempelvis hvad Liv, Død, Bevidsthed, Energi og Materie etc. egentlig er for noget. I takt med en øget forståelse og bevidsthed om Livet og Virkeligheden bliver vi efterhånden i stand til at skabe en bedre verden, hvor samfundet præges af ægte humanistiske værdier. Egoistiske og kortsigtede materialistiske handlinger erstattes af tiltag baseret på humanisme og altruisme. Vi vil komme til at leve i harmoni og samklang med naturen og Jorden, samtidigt med at vi opdager et levende og uendeligt Kosmos.
Trods alle kriser, katastofer og konflikter på forskellige planer befinder menneskeheden sig i en ekspansiv og meget positiv udviklingsfase. Den kosmiske virkelighedsbeskrivelse appellerer til et paradigmeskifte fra et materialistisk, mekanistisk verdensbillede, præget af tilfældighedernes spil, til en virkelighedsforståelse, iflg. hvilken verdensaltet er uendeligt og levende, og hvor livet i samspil med evige skabeprincipper samt urokkelige naturlove styres og reguleres af en altomfattende, universel bevidsthed. Et Nyt Kosmisk Paradigme indebærende en større bevidsthed og dermed en Ny Tid ...
Support, Gaver, Donationer
Virksomheden er afhængig af bidrag i form af økonomisk støtte, frivilligt arbejde m.m. Du, som på en eller anden måde kunne have lyst til at gøre en indsats her, er Varmt Velkommen til at tage kontakt: Kontakt NCP X-AIONS. Vi tager med glæde og taknemmelighed imod gaver og donationer til støtte for vores arbejde, se: Gaver, Donationer og Support.
Vi byder Velkommen til nye medarbejdere og samarbejdspartnere
Vi samarbejder internationalt med forskere i forskellige områder. På grund af nuværende, følsomme situation i universitets- og forskningsverdenen beskytter vi selvfølgelig deres identitet, hvis det ønskes. Vi byder Velkommen til nye medarbejdere og samarbejdspartnere.
NCP X-AIONS og The X-Research Project gennem:
| | | |
Arnold Therner NCP X-AIONS Grundlægger (1947-2018) | Nike Therner NCP X-AIONS Grundlægger I projektledelse | Steen Løth NCP X-AIONS Grundlægger I projektledelse | Birgitta Therner NCP X-AIONS Grundlægger, Donor |
| | | |
| | | |
| | | |
Alex Riel | Peter Fenwick | Pim van Lommel | Leif Pettersson |
Samarbejdspartner | Samarbejdspartner | Samarbejdspartner | Samarbejdspartner |
| | | |
| | | |
Andrea Möllenkvist | Eskild Kjær-Madsen | Lars Palerius | Lucie Minne |
Samarbejdspartner | Samarbejdspartner | Samarbejdspartner | Samarbejdspartner |
| | | |
| | | |
Pernilla Rosell | Gustaf Ullman | Lothar Schäfer | Dean Radin |
Samarbejdspartner | Samarbejdspartner | Samarbejdspartner | Samarbejdspartner |
| | | |
| | | |
A.K. Mukhopadhyay | Stephen Brock Schafer | James Travell | |
Samarbejdspartner | Samarbejdspartner | Samarbejdspartner | |
| | | |
Vi vil rette en Inderlig Tak til vor kære medarbejder Viljo Mentu, som forlod den fysiske verden den 19.e april 2010. Viljo har betydet og betyder stadig meget for NCP-projektet.