Integral Bevidsthed

En introduktion til integral filosofi

v/Alex Riel

Center for Noetisk Livsfilosofi

Skriv ut denna artikel som PDF

Den globale udfordring
En vellykket globalisering er betinget af menneskehedens evner til at integreres indbyrdes og leve i overensstemmelse med klodens økosystem. Det store spørgsmål er dog, hvad der skal få menneskeheden til at enes om fælles globale målsætninger.

Kulturernes mentale diversitet synes at forhindre en fælles global identitet i nær fremtid. Hvilken ideologisk ramme skulle en fælles global identitet skabes ud fra? Mange vil sige et åbent og frit demokrati, men hvem tør på nuværende tidspunkt lade 51% af verdens befolkning bestemme udviklingen? Det er ligeledes svært at se hvorledes en religion eller anden isme skulle kunne skabe konsensus blandt verdens befolkninger. Det er her integral kulturopfattelse kommer ind i billedet.

Integral kulturudvikling
Hvis vi ser tilbage på menneskehedens kulturudvikling, så har denne også gennemgået flere faser, hvor der hver gang skulle integreres ud fra et nyt identitetsniveau. En række anerkendte psykologer, filosoffer, videnskabsforskere og mystikere har pointeret hvorledes et nyt integral bevidsthedsniveau er nært forestående. Det ses hos kultursociologen Jean Gebser (1905-1973), mystikeren Sir Aurobindo (1872-1960), Præsten og videnskabsmanden Pierre Teilhard de Chardin (1881-1955), psykologerne A.H Maslow (1908-1970)og Clare Graves (1914- 1986) og hos nutidige forfattere som Don Beck (dr. i psykologi), Ken Wilber og Steve McIntosh m.fl. De fire sidstnævnte beskriver menneskehedens kulturudvikling som en opadgående spiraludvikling, hvor det integrale er den nye stor udfordring for menneskeheden.

Denne udviklingsbeskrivelse repræsenterer menneskehedens udvikling som vi kender til den fra en række videnskabsgrene (arkæologi, antropologi, sociologi, historiske kilder mm.). Udviklingen svinger mellem et individuelt bevidsthedsfokus (til højre på illustration)og til et kollektivistisk bevidsthedsfokus (til venstre), hvor man har en gruppeidentitet, som man gerne ofrer sig for. Bevidstheden svinger således mellem en primær kollektivistisk identitet og en individualistisk identitet i en opadgående spiral, hvor hvert niveau integrerer de forrige.

Bevidsthedsevolutionen
Arkaisk bevidsthed repræsenterer de første mennesker der lever for at dække de basale overlevelsesbehov. Stammebevidsthed er evnen til at identificere sig med en speciel stammes ideologi, hvor verdensbilledet er præget af troen på ånder bag alle naturfænomener.

Den egocentriske bevidsthed er den første form for selvbevidst individualisme, hvor individet ønsker personlig magt og ikke længere frygter guderne.

Mytologisk bevidsthed står for evnen til blindt at tro på en retfærdig Gud, når denne formidles af troværdige autoriteter.

Modernistisk bevidsthed ses i vor kultur ved fremkomsten af oplysningstiden og troen på det selvstændigt tænkende menneske, som med videnskab og fornuft kan nå deres pågældende målsætninger.

Den postmoderne bevidsthed pointerer at alle erkendelser er fortolkninger, hvor ingen er mere sand, end de andre. Alle mennesker betragtes som ligeværdige og bør behandles derefter.

Den integrale bevidsthed lægger vægt på at integrere det bedste fra alle disse tænkemåder i et evolutionært perspektiv, som repræsenterer menneskehedens udvikling. Kun få tænker endnu sådan, men globaliseringens problematikker fremmer denne tænkemåde.

Den transpersonlige bevidsthed repræsenterer mennesker der har haft kosmiske eller mystiske erkendelser, som sætter dagsordenen i deres liv, i en sådan grad at hele deres liv leves i en dagsbevidst kommunikation med en større åndelig virkelighed. Der er her naturligvis tale om nogle få enkeltindivider, men måske viser de vejen for fremtidens menneskehed.

Alle tænkemåderne kan stadigvæk findes rundt omkring i verden i dag. Børn gennemgår ligeledes en del af stadierne frem til voksenalderen. Ingen af tænkemåderne er forkerte, men de kan udtrykkes på sunde og usunde måder. Er man helt lukket inde i en tænkemåde kan det føre til dogmatisme og fundamentalisme, mens evnen til at anvende flere fører til et åbent og mere tolerant sind

Kontrastudviklingen
Spiraludviklingen fremkommer ved at de forskellige bevidsthedsstadier forandrer sig via modsætninger som integreres på nye niveauer. Steve McIntosh beskriver det som en dialektisk udvikling, hvor en tese erstattes med dens antitese (modsætning), men i stedet for at udelukke hinanden samles de i en højere syntese (En tankegang som den tyske filosof G.W.F Hegel 1770-1831, er berømt for).

F.eks. medfører postmodernismens pointering af at alle erkendelser er fortolkninger en relativisme, som ikke formår at samle menneskehedens videnskilder. I takt med at de globale livsbetingelser gør verden ”mindre” øges behovet for en integration af kulturernes viden indenfor videnskaberne, filosofien og det spirituelle. Bevidsthedsniveauerne udvikler sig således fra tese – antitese til en ny syntese. På hvert niveau i spiralen er der noget vigtigt at lære som skaber grobund for det næste.

Globaliseringens tænkemåder
Ser vi på den globale udvikling, så befinder omkring 70% af verdens befolkning sig på niveauerne til og med mytologisk bevidsthed (estimeret vurdering). Modernismen og postmodernismen står for resten med under 1% til den integrale bevidsthed. Modernismen har dog en stærkere politisk og ideologisk gennemslagskraft, som tiltrækker flere, men dens globaliseringsvisioner er fokuseret omkring økonomisk velstand og materialisme. Postmodernismen ses i globale humanistiske tiltag, såsom interessen for økologi, miljø og fælles humane rettigheder for alle. Men postmodernismens løsninger på globale problemer ser bort fra den evolutionære bevidsthedsudvikling og mener at uddannelse og demokratiløser alle problemer. Så nemt går det dog ikke ifølge den integrale bevidsthed.

Den integrale bevidsthed tager udgangspunkt i hele spiralens ve og vel, hvor alle skal have mulighed for at udleve deres tænkemåder via sunde udtryksformer. De globale problematikker kræver multidimensionale løsninger, som tager højde for mange tænkemåder samtidig. Men den integrale bevidsthed er ikke kun interesseret i at løse konkrete problemer. Den er også fokuseret på menneskets eksistens og livsmening.

Integral filosofi
I takt med at velfærdsamfundene udbredes på kloden, vil flere og flere med tiden blive mættet af de materielle værdier og begynde på en ny eksistentiel søgen efter meningen med livet. Nu er interessen rettet mod forståelse af alle menneskehedens vidensarter i form af videnskab, filosofi og spiritualitet, samt hvordan kan de tænkes sammen.

Den integrale filosofi finder sit publikum blandt dem som ikke længere magter at tro på religiøse udsagn, men som heller ikke har nogle religiøse erfaringer, der giver sikker viden om verden. Den integrale filosofis åbenhed er rettet mod både videnskabernes resultater og mod det spirituelle. Den anerkender deres forskellige domæner, hvor naturvidenskaberne beskriver det ydre univers, mens åndsvidenskaberne og mennesker med spirituelle erfaringer beskriver det indre univers.

Den nye opdagelse er at begge peger i retning af et evolutionært udviklingsperspektiv, som ses i materiens, livets og bevidsthedens forandringsfaser. Integral filosofi har til formål at undersøge og integrere dem. Det implicerer nødvendigvis at man må undersøge mange forskellige videnskabsgrene og spirituelle retninger og udvikle en god skelneevne.

Det er ligeledes et godt redskab til at begå sig blandt mange forskellige tænkemåder i hverdagen og udvikle livserfaringer fra et bredt område.

Den integrale filosofis centrale rolle bliver således at være mediator mellem mennesker med spirituelle erfaringer og alle videnskabernes faggrene. En mediator mellem viden fra oven og viden fra neden.

Spiritualitet uden filosofi fører til en følelsesreligiøsitet, der ofte er uvidenskabelig, mens videnskab uden filosofi fører til ren teknologi, hvor mange ofte har en antireligiøs holdning. Den integrale filosofi er derfor en afbalancerende faktor, som gør menneskers søgen til en åndsvidenskab.

Den 2.oplysningstid
Den 1. oplysningstid skabte det selvstændigt tænkende menneske, hvor videnskab, filosofi og religiøsitet blev adskilt. Den integrale bevidsthed varsler den 2. oplysningstid, hvor behovet for at samle dem igen opstår, men hvor man accepterer og opretholder deres forskelle. Det kan hverken den modernistiske eller den postmodernistiske bevidsthed, fordi de er årsagen til separationen.

Vi kan ikke løse nutidens problemer med den samme tænkemåde, som vi brugte, da vi skabte dem. Albert Einstein

Spiralen er et eksempel på hvorledes det kan lade sig gøre. Den integrale tænkemåde kunne blive en neutral åndsvidenskabelig ramme for en kommende global kultur, hvor man endnu ikke har adgang til nogen kosmiske videnskilder. Både videnskab og spiritualitet udforskes, men ikke på bekostning af hinanden

Renæssancen og den 1.oplysningstid bestod kun af et mindretal foretagsomme individer. Hvis omkring 10% af verdensbefolkningen tænker og handler integralt, mener flere, det vil være nok til at den 2. oplysningstid kan indtræffe (forudsat at en del deltager i vigtige beslutningsprocesser). Her vil en effektiv human globalisering kunne gennemføres og i takt med at denne manifesteres, gøres der klar til den 3. oplysningstid.

Den 3.oplysningstid
Denne repræsenterer en ny integral spiritualitet, der er baseret på egne erfaringer. Det er mennesker som har gennemlevet hele spiralen gennem flere liv og nu begynder at få adgang til universets videnskilder. Hermed er den integrale filosofi blevet overflødig, fordi den transpersonlige dimension er blevet til en permanent livserfaring. Men hvorfor ikke blot tage disse oplyste menneskers viden til sig her og nu?

Problemet er, at vi jo ikke har adgang til deres videnskilde, og en blind tro på dem kan fører til regression til den mytologiske bevidstheds dogmatiske religiøsitet. Vi har derfor ligenu mere brug for integral filosofi end integral spiritualitet. Den integrale filosofi viser dog allerede, hvorledes videnskaberne og spiritualitet i stigende grad begynder at pege i samme retning.

Meningen med denne udvikling kan vise sig at være, at man ikke får adgang til universets visdom, førend man har udviklet integral bevidsthed. Den integrale filosofis grundlæggende forståelsesramme og etiske omsorg samler vores videnskilder og gør menneskeheden parat til i større antal at åbne op for en større åndelig virkelighed. Transpersonlige oplevelser i form af kosmiske glimt og permanent bevidsthed, kan her opstå i et miljø hvor de betragtes som naturlige. Den kosmiske bevidsthed er i såfald betinget af hele spiraludviklingen, og det vil sige af alle livserfaringerne i hverdagen.

Alex Riel

Center for Noetisk Livsfilosofi

Email: noetisk@gmail.com

Anvendt litteratur:
Steve McIntosh. Integral Consciousness and the future of evolution. 2007.
Ken Wilber: Integral Spirituality. 2006.
Don E. Beck & Christopher C. Cowan: Spiral Dynamics. 1996.