NEW COSMIC PARADIGM THE COSMIC WORLDVIEW NCP  X-AIONS

»X« – en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket (bind 1 af 4)

 X 1

Forfatter: Bruus-Jensen, Per Udgivet af: Nordisk Impuls Sideantal: 439 Indbinding: Hæfte Udgivelsesår: 1997 ISBN: 978-87-88652-26-0 Sprog: Dansk

Tips en ven!


335,00

OBS! Alle priser er i
svenske kroner!

For dig, som vil købe bøgerne og få dem leveret i Danmark: klik her!

Bind 1-4; X-værket beskriver systematisk og dybtgaende det Kosmiske Verdensbillede - En helt Ny Virkelighedsforståelse. Et levende og bevidst Kosmos. Belyser hvorledes vi overlever døden og udvikles fra liv til liv; forklarer Livet, Døden, Bevidstheden, Evolutionen og Virkeligheden ... Alt får en dybere mening - vi møder en Større Virkelighed. BIND 1 af 4.

Bogen indgår i "New Cosmic Paradigm" – formidlende en ny virkelighedsforståelse ud fra den intuitive erkendelse i Martinus Kosmologi, med fokus på menneskets og videnskabens store spørgsmål vedrørende Livet, Bevidstheden og Virkeligheden. X-værkets fire bind á ca. 450 sider/bind udgør en helhed og rummer en systematisk og dybtgående præsentation af det kosmiske paradigme (bør derfor læses i rækkefølgen bind 1-4). Bøgerne beskriver det bag alt eksisterende og nærværende immaterielle samt de evige, fundamentale principper og strukturer, som udgør forudsætningen og grundlaget for det, vi kalder "Livet og Virkeligheden", inklusive vår egen og altings eksistens. Kaster helt nyt lys over evolutionen og hele tilværelsen. Livet påvises som evigt og former sig for alle levende væsener som personlig deltagelse i en rytmisk bevidsthedsevolution med tilknytning til et uendeligt "spiralkredsløb", der successivt leder udviklingen mod stadig højere tilværelsesformer. X-værket er udarbejdet i samarbejde med Martinus personligt. Ved sin systematiserede udformning er det i øvrigt velegnet som grundlag for selvstudium og undervisningsvirksomhed.

Bind 1 gør rede for vor egen og alle andre levende væseners evighedsnatur og forklarer bl.a., hvordan vi overlever "døden" via vor rådighed over en parafysiske struktur. Her finder vi også de såkaldte talentkerner, der bl.a. gør det muligt for os at tage erhvervede egenskaber, evner og færdigheder med os fra liv til liv. Livet og alt levende forklares og beskrives indgående som et treenigt princip "X" (omfattende X1 – det skabende og oplevende Noget; X2 – skabe- og oplevelsesevnen; X3 – det skabte omfattende bl.a. organismen, livsoplevelsen og bevidstheden). Vi møder "tomheden" og "stilheden" som altings ur-grund, de fem universelle bevægelsesarter foruden de uhørt subtile, kvalitative "grundenergier", der bl.a. konstituerer fysikkens vakuumenergier. Alt er opbygget af disse grundenergier, fra den mest massive, fysiske materie til det mest subtile, som eksisterer; inkl. vort bevidsthedsliv (tanker, følelser, erindringer etc.). Se også særskilte præsentationer af bind 2, 3 og 4.


Per Bruus-Jensen/PBJ (1932) modtog fra 1957 og gennem godt og vel et decennium intensiv undervisning af den store danske intuitionsbegavelse Martinus (1890-1981). Fik under dette forløb til opgave at systematisere og præcisere den intuitive viden, Martinus formidlede. PBJ har efterfølgende brugt sit liv på at løse denne opgave og har samtidig ud fra en bred tværvidenskabelig orientering bestræbt sig på at bygge broer mellem Martinus Kosmologi og Naturvidenskaben - repræsenterer "the meeting between Science and Spirituality". Det foreliggende resultat er bemærkelsesværdigt. PBJ præsenterer udfra Martinus Kosmologi et helt nyt virkelighedskoncept, der direkte leder til et kosmisk paradigmeskfite - et skifte fra en materialistisk virkelighedsopfattelse, hvor tilfældigheden råder, til en virkelighedsforståelse, hvor verdensaltet er levende og uendeligt, og hvor livet og evolutionen styres af en altomfattende bevidsthed. Endvidere fremstilles verdensaltet som noget evigt og uendeligt med dybest set immateriel status, helt i overensstemmelse med den indsigt, man nu inden for naturvidenskaberne begynder at nærme sig; ikke mindst via fremskridtene inden for partikelfysikken og astrofysikken. Livet og fænomenet oplevelse fremhæves som evige realiteter, hvorved udødelighed og reinkarnation på den ene side logisk træder i karakter som naturlige dele af den kosmiske virkelighed, samtidig med at det, vi kalder "døden", blot er udtryk for, at livet en tid fortsætter i en anden dimension. I henhold til det kosmiske virkelighedsbillede er vi alle udødelige dele af en uendelig livshelhed ... Læs mere; se newcosmicparadigm.


Index X-verket Tilbud! Klik her for gratis at downloade din egen personlige kopi af
X-Reference
- en komplet, 58-sider indholdsfortegnelse på basis af kapitel- og tekstinddeling samt marginnoter i teksten til alle fire X-bøger. Referencematerialet er udarbejdet af Eskild Kjær-Madsen i samråd med Per Bruus-Jensen.


X - En komplet indføring i Martinus kosmologi

Forfatterens hovedværk, der blev udviklet i nært samarbejde med Martinus, som nåede at kontrollere og godkende størstedelen af indholdet inden sin død i 1981.

Der er lagt vægt på en systematisk og pædagogisk fremstilling af hele kosmologiens store emnekreds, og den benyttede vi-form minder til stadighed om Martinus som indirekte medforfatter til værket.

Den ideelle grundbog til selvstudium og studiekredsvirksomhed.

"X" er opdelt i fire bind med ca. 450 sider pr. bind, illustreret


Indholdsfortegnelse til "X", bind 1-4

Emner – bind 1
(1. afsnit: Det levende væsen) Det levende væsens evighedsnatur • Det levende væsens grundanalyse • Det levende væsen og virkningsprincippets generalkategorier • Det skabte og tilværelsens fem universelle bevægelsesarter • Det skabte og verdensaltets kosmiske grundenergier • Det levende væsens bevidsthed • Grundenergierne og bevidsthedens apparat.

Emner – bind 2
(2. afsnit: Livets mekanismer) Kontrastprincippet • Perspektivprincippet • Kredsløbsprincippet • Reinkarnationsprincippet • Det levende væsen og døden • Det levende væsens selvopholdelsesdrift • Det levende væsens vilje • Det levende væsens skæbnedannelse • Det levende væsen og bønnens korrespondanceform.

Emner – bind 3
(3. afsnit: Livets kosmiske grundplan) Stof- og livsenhedsprincippet • Verdensaltets tre kosmiske sanseområder • De kosmiske organismeprincipper og deres organisation • Sult- og mættelsesprincippet • Evolution, udvikling og indvikling • Spiralkredsløbet og grundenergiernes evige organisation • Verdensaltets kosmiske tilværelsesplaner • Egoisme – altruisme • Forældre- og verdensgenløsningsprincippet.
(4. afsnit: Åndsforskning og materieforskning) Den ydre og den indre verden ¤ Sansningen fra oven og fra neden • På langs og på tværs af materien.

Emner – bind 4
(5. afsnit: Seksualisme) Polprincippet og den højeste ild • Det levende væsens psyko-sympatiske anlæg • Den intellektuelle og den emotionelle seksualisme • Det seksuelle dobbeltkredsløb • Det jordiske menneskes seksuelle forvandling • Ensomhed - tosomhed – flersomhed.
(6. afsnit: Den kosmiske livsanskuelse) Den mørke og den lyse verdensmoral • Fra den lyse til den mørke verdensmoral • Fra den mørke til den lyse verdensmoral • Vendepunktet – den mørke verdensmorals undergang • Vårbrud – menneskeheden og den homokratiske epokes indledning • En ny Himmel og Jord – træk af den homokratiske moralkodeks • Den homokratiske epokes tidshorisont.
(7. afsnit: Verdensaltets guddom) Guddommen og verdensaltets grundanalyse • Guddommen og livets oplevelse • Guddommens bevidsthedsfornyelse • Efterskrift og historisk tilbageblik.