SOL & MÅNE

I sommeren 1957 kom den da 25-årige Per Bruus-Jensen/PBJ (1932-) i kontakt med Martinus, hvilket blev starten på et 20-årigt nært venskab og samabejde imellem dem. De første 10 år var samarbejdet på Martinus' eget initiativ præget af intensiv undervisning, der formede sig som spørgsmål og svar mellem elev og lærer. Disse samtaler kunne ofte være anstrengende for begge parter: Martinus, med hans tilgang til sin intuitive og for ham selvindlysende kundskab, havde nu og da svært ved at forstå, at noget kunne være uklart. Og ikke mindst derfor kunne det tilsvarende være svært for PBJ med hans behov for præcision og systematik at redegøre for, hvori det uklare bestod på en sådan måde, at Martinus forstod problemet. Men når det så lykkedes, kom svaret og løsningen næsten også altid omgående, og med baggrund i dette blev det efterfølgende PBJ's hovedopgave at præcisere, systematisere og konkretisere den intuitive viden, som Martinus formidlede, samt senere yderligere at udvikle og skabe koblinger mellem kosmologien og naturvidenskaben; "Spirituality – Science".

Martinus udtrykker bl.a. følgende vedrørende PBJ og hans arbejde:

Han spiller en meget stor rolle i min missions og vor fælles store sags fremtid. Han er den, som absolut rækker højest op, når det drejer sig om at forstå mine komiske analyser. Han har kunnet følge mig i alle de analyser, jeg til dato har skabt, og ligeledes er han begyndt selv få intuitive oplevelser.

Det er blevet Pers opgave at systematisere stoffet, for det er jeg jo ikke så god til.

(Se videre: "Arkiv & Dokumentation".)

Undervisningen og samtalerne med Martinus berørte nu og da emner og områder, som Martinus ikke selv havde behandlet i sine bøger, men som for størstedelens vedkommende nu genfindes i PBJ's litteratur. Efter årene hos Martinus har PBJ udfra en bred tværvidenskabelig orientering brugt hele sit liv på over en bred front at bygge broer mellem Martinus Kosmologi og naturvidenskaben. Og resultatet er bemærkelsesværdigt. Udfra Martinus' verdensbillede præsenterer han i sit forfatterskab en virkelighedsbeskrivelse, der leder til et paradigmeskifte; mere præcist et skifte fra et materialistisk verdensbillede behersket af tilfældigheder til et virkelighedsbillede, iflg. hvilket verdensaltet er uendeligt og levende, og hvor livet styres og reguleres af en altomfattende bevidsthed, der bl.a. kommer til udtryk gennem den form for skabelse, vi kalder evolution. Verdensaltet fremstilles som noget evigt, uendeligt af dybest set immateriel natur, helt i overensstemmelse med mange af de forskningsresultater, som ikke mindst partikelfysikken og astrofysikken i vor tid i stadigt større omfang tegner sig for.

Jan Tarbensen
Anmeldelse af

Per Bruus-Jensen: Sol & Måne

Denne erindringsbog handler om forfatterens "læretid" hos Martinus fra 1957-1970. Ud fra breve, notater og fotos søger PBJ at tegne et "objektivt" billede af Martinus som menneske, mystiker, lærer og personlighed.

Per Bruus-Jensen har indtaget en enestående rolle i Martinus-sagens udvikling, idet han gennem sine dybe samtaler med Martinus har pumpet ham for en lang række detaljerede oplysninger, som gennem hans omfattende forfatterskab er kommet os alle sammen til glæde.
PBJ har jo en anden skrivestil end Martinus, og det er selvfølgelig forskelligt, hvilken man bedst kan lide. Allerede nu har PBJs livsværk stor betydning for mange mennesker, og det kommer til at udgøre et både vigtigt og vægtigt bidrag, når der kommer liv i åndsvidenskaben eller når filosofien og videnskaben engang begynder at interessere sig for disse emner.

Bogen skildrer forfatterens udvikling fra Martinus-hader til Martinus-forkæmper. Den beretter levende om mødet med Martinus og de efterfølgende samtaler. PBJ refererer fire samtaler med Martinus, så læseren får et indtryk af, hvordan de formede sig. Disse samtaler handler om kosmisk bevidsthed og Gud.

I bogens tredje afsnit, der handler om Martinus i hverdagen, berettes om forskellen på Martinus og Thomsen (Martinus hed jo som bekendt Martinus Thomsen, men han blev sjældent kaldt andet end Martinus): Martinus (verdensgenløseren) mente selv, at han havde en primitiv abekrop (Thomsen). Der fortælles her også om det store forberedelsesarbejde og den planlægning, der går forud for en verdensgenløsning.

Dette afsnit slutter med nogle anekdoter, som dog tidligere er fortalt andetsteds. Disse anekdoter giver et billede at Martinus som menneske og personlighed.

Bogen supplerer på udmærket vis det billede af Martinus som person, der tegnes i bøgerne "Martinus erindringer" og "Martinus som vi husker ham".

Til sidst er der et tillæg, som gør hele bogen et køb værd. Martinus havde en skitsebog med de første udkast til nogle symboler, og denne forærede han PBJ. Der er ti skitser i alt, som dog allesammen på nær det første er erklæret ugyldigt af Martinus. Symbolerne kan ikke bruges til noget, men det er meget sjovt at se, hvordan Martinus "famlede sig frem i starten", og hvordan symbolerne har gennemgået en udviklingsproces - lige som alt andet i universet.

Bogen er også rigt illustreret med fotos fra samværet med Martinus. Dens format er 21 x 23 cm og teksten er sat op i to spalter, så prisen på 200,- er ikke for høj for en bog på 108 sider med farveillustrationer.

Bogens indhold:

Forord
Første afsnit

• Om en udvikling fra Martinus-hader til Martinus-forkæmper
• Hvordan det hele begyndte
• Hvordan det videre gik - om mit første besøg i Martinus' magiske stue
• Om dagene der fulgte

Andet afsnit

• Hvordan det foregik
  - fire samtaler med Martinus om kosmisk bevidsthed
• Indledning
  Martinus og virkelighedsbegrebet
• Første samtale
  - om vor kosmiske farveblindhed
• Anden samtale
  - om guddommen og den kosmiske farvepalet
• Tredie samtale
  - om det guddommelige Noget og det kosmiske farvesyn
• Fjerde samtale
  Martinus og skitsebogen fra 1924-29

Tredie afsnit

• Martinus i hverdagen
• Første del
  - om Martinus kontra Thomsen
• Anden del
  - træk af Martinus som menneske og personlighed

Fjerde afsnit

• Hvorledes det sluttede
• Et kredsløb fuldbyrdes

Efterskrift

• - om mennesket og virkeligheden set i bakspejlet samt portræt af en åndelig materialist

Tillæg

• Martinus' skitsebog fra 1924-29